Dorthes pasningsordning i Fredericia

Jeg hedder Dorthe, og jeg har været dagplejer i 26 år. Sammen med min mand Peter har vi tre børn, som alle er voksne og udeboende.

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i en plads til dit barn, er du velkommen til at ringe på tlf: 28791574 eller sende en mail.


Privat dagpleje er en del af frit valgs ordningen. Den private dagplejer og forældrene “vælger” hinanden, og den private dagplejer får ikke tildelt børn fra kommunen. En privat dagplejer er godkendt af kommunen til at passe op til fem børn i sit eget hjem, som er sikkerhedsgodkendt af kommunen. Kommunen fører tilsyn med dagplejehjemmet med både anmeldte og uanmeldte besøg.


Der ydes søskenderabat og økonomisk friplads som i kommunal pasning. I privatdagpleje er samarbejdet mellem forældre og dagplejer yderst vigtig, derfor skal fortrolighed, gensidig respekt og ærlighed være en helt naturlig ting mellem os.


Private dagplejere er ikke tilknyttet en gæsteplejeordning. Dette er en fordel for barnet, da det ikke risikerer at skulle passes af skiftende personer i ukendte omgivelser eller forholde sig til nye børn hver uge. Derimod skal I som forældre selv sørge for en anden pasningsmulighed i de tilfælde, hvor dagplejen er lukket pga. ferie, helligdage eller sygdom.